Uge9 tur 2025

Allerød SkiKlub arrangerer i 2025 klubtræningstur til Les Menuires, Frankrig

Vi har i år valgt at bruge en teknisk arrangør af vores klubtur – Danski

Niveauet og konceptet er det velkendte for Allerød SkiKlub: – vi skal bo sammen, vi skal dele nogle fantastiske oplevelser i de fedeste terræner – og  vi skal som vanligt bo og spise godt ……..

Allerød SkiKlub har ikke tidligere haft Les Menuires på programmet. Men flere medlemmer har været der tidligere og sagt god for det 🙂 – og vi har tidligere været i Val Thorens, som hører til området. Det er et super fedt – så du kan godt glæde dig !

Lidt om området

Vi får med standard liftkortet 160 kilometer lokale pister i Les Menuires og St. Martin de Belleville med 33 lifte – så det er i sig selv rimelig stort 😉

Men mon ikke de fleste vælger det udvidede liftkort til hele skiområdet Les 3 Vallées…

Skiområdet er for enhver smag – både offpiste og selvtillidsløjper. Les Menuires har noget for alle – der er blå, brede og velpræparerede boulevarder med plads til alle i Les Menuires området samt St. Martin de Belleville. De røde pister er også velkendte her.

Med det udvidede liftkort får vi adgang til alle tre dale, hvor der er mange flere røde og sorte nedfarter på de i alt 600 pistekilometer.

… og så kan franskmændene jo både lave vin og mad 😉

læs mere her

Rejseplanen

Vi har ikke detaljerne på plads; men datoer (uge 9 – 22/2 – 01/03/2025) og lufthavne bliver :

Ophold

Hotel Neige et Ciel

Hotel Neige et Ciel ligger for foden af pisterne og med en super udsigt.

Bedre placeret i Les Menuires bliver det nærmest ikke – vi kommer til at bo med ski-in/ski-out.

Hotellet er ikke nyt længere og værelserne er som de som ofte er i Frankrig – ret små. Derfor har vi forhåndsbooket dobbeltværelser med ekstra opredning (de koster det samme) – så der burde være bedre plads end ellers…

Der vil ikke være hovedrengøring på værelset i løbet af ugen; men du kan skifte håndklæder. Sådan var det vist også sidst vi boede på Danski hotel – der skal jo spares et sted 😉

Til gengæld er der et stort loungeområde, hvor vi kan hænge ud foran pejsen 😉

Vi bor med halvpension

På Hotel Neige et Ciel får vi både morgenmad og aftensmad.

Om aftenen bliver der serveret buffet. Der er forskellige temaer af retter, så der er noget for en hver smag. På menuen er der regionale retter, smag af verden, Savoyard specialiteter (raclette eller fondue) – vin til aftensmaden er incl. – for de der har det OK med husets vin.

Læs mere her

Pris

Priserne er inkl. 6 dages liftkort, halvpension, fly t/r inkl. transfer, ophold.

Grundpris for 2 personer i et dobbeltværelse:   10.928 DKK

Grundpris for 1. person alene i et værelse:      16.507 DKK

Prisen inkluderer:

  • Ophold i dobbelt værelser
  • ½ pension – morgenmads buffet samt aftens buffet
  • Liftkort 6 dage
  • Div. skatter, moms

Liftkort

6 dages stort liftkort til hele 160 km sammenhængende skiområde.

Tilkøb liftkort til les 3 vallees (600 km ski) + 480,- dkk

Tilmelding

Du opretter dig på denne side : https://gruppe.danski.dk/alleroedskiklub/signup

Her kan også vælge skileje, skitransport osv …

Og send samtidig mail til:  Troels –  uge9@allerodskiklub.dk 

Med navne på deltagere

SNAREST MULIGT – VI HAR FORHÅNDSBOOKING FREM TIL 1. September