Allerød SkiKlub arrangerer i 2022 klubtræningstur til Les Arc – Frankrig
Vi har i år valgt at bruge en teknisk arrangør af vores klubtur – Skilink
Niveauet og konceptet er det velkendte for Allerød SkiKlub: – vi skal bo sammen, vi skal dele nogle fantastiske oplevelser i de fedeste terræner – og vi skal bo og spise godt ……..
Allerød SkiKlub har endnu ikke haft Les Arc på programmet. Det er et super fedt område – der hænger sammen med et andet stor område – La Plagne
Lidt om området
Les Arcs, blev i 2003 smeltet sammen med skiområderne i La Plagne og Peisey Vallandry med dobbeltdækker-liften ”Vanoise Express”.
Forbindelsen har skabt et massivt område af 425 kilometer pister – alt sammen forbundet med 160 moderne lifter. ”Paradiski” blev født!
I dette enorme skiområde er noget for enhver skiløber, uanset hvilket niveau man befinder sig på. I alt kan man boltre sig i områdets 264 pister, som er en perfekt blanding af nybegynderpister, røde pister og sorte pister.
Les Arcs består af 4 byer (Arc 1600, Arc 1800, Arc 1950 og Arc 2000) som ikke ligger langt fra hinanden.
Les Arcs i ”Paradiski” er verdensberømt for sit enestående skiløb og fortjener bestemt sit ry som skiløbernes paradis! Du kunne stå på ski fra morgen til aften hver dag på din skiferie og aldrig bliver træt af de fantastiske pister i skiområdet. Les Arcs har utroligt meget at byde på – både på og uden for pisten.
Rejseplanen
… Detaljer kommer
5/3 2022: Afrejse Københavns lufthavn
12/3 2022 : Afrejse Grenoble – Frankrig
Ophold
Hotel “L’Aiguille Rouge” – 3 stjernet hotel
Hotellet er på i alt 218 værelser, som er velegnet til såvel par, som familier, idet der er mulighed for værelser med ”Connecting door”. Værelserne har bad, toilet, tv og balkon. Der indgår morgenmad og aftenmenu i prisen, så madlavningen har I lagt fra jer.
Skiløbet sker stort set til og fra hoveddøren. Efter dagens skiløb kan I nyde en øl eller et glas vin på den solbeskinnede terrasse inden I klæder om til middag.
Pris
Pris pr pers kr 7.928,-
Der inkluderer :
Ophold i dobbelt værelser (3 og 4 sengs værelser også muligt hvis ønskes)
½ pension – morgenmads buffet samt god fransk aftensmenu.
6 dages stort liftkort til hele 400 km sammenhængende skiområde.
Fly og Transfer lørdag/lørdag fra København til Grenoble og privat bus til destinationen.
Div. skatter, moms
Liftkort
Vi har 6 dages stort liftkort til hele 400 km sammenhængende skiområde.
Tilmelding
Send mail til: Troels – uge10@allerodskiklub.dk
SNAREST MULIGT DA VI KUN HAR BILLETTER RESERVERET I BEGRÆNSET TID